Selvrisiko – hvad er det, og hvordan fungerer det?

Selvrisiko er den del af en forsikringsskade, du selv skal betale. Hvis en skade er dækket af din forsikring, betaler forsikringsselskabet derfor ikke nødvendigvis hele beløbet.

Hvor stor selvrisikoen er, afhænger af forsikringen og den aftale, du har valgt. En høj selvrisiko kan ofte give en lavere forsikringspris, mens en lav selvrisiko typisk betyder, at du selv skal betale mindre, hvis der sker en skade.

I denne guide gennemgår jeg, hvad selvrisiko betyder, hvordan den beregnes, hvornår du skal betale den, og hvad du bør være opmærksom på, når du sammenligner forsikringer.

Hvad betyder selvrisiko?

Selvrisiko er den del af en skade, som forsikringstageren selv skal betale.

Den fungerer som en økonomisk grænse mellem dig og forsikringsselskabet.

Hvis din skade er mindre end selvrisikoen, vil forsikringen normalt ikke udbetale noget.

Hvis skaden er større end selvrisikoen, fratrækkes selvrisikoen typisk i erstatningen.

Eksempel på selvrisiko

Forestil dig, at du har en indboforsikring med en selvrisiko på 2.000 kroner.

Du får stjålet en cykel, og den dækkede skade bliver opgjort til 8.000 kroner.

Så kan regnestykket se sådan ud:

• Skade: 8.000 kr.
• Selvrisiko: 2.000 kr.
• Forsikringsudbetaling: 6.000 kr.

Det forudsætter naturligvis, at skaden er dækket, og at der ikke gælder andre begrænsninger.

Hvorfor findes der selvrisiko?

Selvrisiko har flere funktioner.

Den betyder blandt andet, at små skader i højere grad bæres af forsikringstageren selv.

Samtidig påvirker selvrisikoen prisen på forsikringen.

Hvis du vælger en høj selvrisiko, overtager du en større del af risikoen selv.

Det kan gøre forsikringen billigere.

Høj eller lav selvrisiko?

Der er ikke ét rigtigt valg for alle.

En høj selvrisiko kan være relevant, hvis du:

• har en god økonomisk buffer
• primært ønsker beskyttelse mod store skader
• gerne vil reducere den løbende forsikringspris

En lav selvrisiko kan være relevant, hvis du:

• gerne vil begrænse din egen betaling ved skade
• har mindre økonomisk luft
• foretrækker mere forudsigelige udgifter

Det handler derfor om balancen mellem pris og risiko.

Er selvrisiko altid et fast beløb?

Nej.

Selvrisiko kan være bygget op på flere måder.

Den kan eksempelvis være:

• et fast beløb
• en procentdel
• en kombination af begge
• forskellig afhængigt af skadetypen

Det afhænger af forsikringen.

Fast selvrisiko

Fast selvrisiko betyder, at du betaler et bestemt beløb.

Det kan eksempelvis være:

• 1.000 kr.
• 2.500 kr.
• 5.000 kr.

Det er den mest enkle form.

Hvis skaden er dækket, bliver beløbet typisk trukket fra erstatningen.

Procentvis selvrisiko

Ved procentvis selvrisiko betaler du en bestemt procentdel af skaden.

Hvis selvrisikoen eksempelvis er 10 procent, og den dækkede skade er 20.000 kroner, betaler du selv 2.000 kroner.

Nogle forsikringer kombinerer procentvis selvrisiko med et minimumsbeløb.

Kombination af fast og procentvis selvrisiko

Visse forsikringer bruger begge dele.

Det kan eksempelvis betyde, at du først betaler en fast selvrisiko og derefter en procentdel af resten.

Det ses blandt andet på nogle dyre- og specialforsikringer.

Her er det vigtigt at forstå den samlede model.

Kan der være forskellig selvrisiko på samme forsikring?

Ja.

En forsikring kan godt have én almindelig selvrisiko og andre beløb på bestemte skader.

Det kan eksempelvis være en særlig selvrisiko ved:

• glasskade
• elektronik
• vandskade
• tyveri
• unge bilister
• bestemte naturskader

Du bør derfor ikke kun kigge på den selvrisiko, der står mest synligt i tilbuddet.

Læs også vilkårene.

Selvrisiko på bilforsikring

På bilforsikring er selvrisiko især relevant ved kaskoskader.

Hvis du eksempelvis har en kaskoforsikring med 5.000 kroner i selvrisiko og får en dækket skade på bilen, skal du normalt selv betale de første 5.000 kroner.

På ansvarsdelen kan reglerne være anderledes.

Det afhænger af forsikringsproduktet og skaden.

Selvrisiko på indboforsikring

Indboforsikringen kan have selvrisiko ved eksempelvis:

• tyveri
• vandskade
• ødelagte genstande
• visse elektroniske skader

Der kan også være særlige dækninger uden selvrisiko eller med en anden selvrisiko.

Det bør fremgå af policen.

Selvrisiko på husforsikring

På husforsikring kan selvrisikoen være vigtig, fordi skaderne ofte er større.

Det kan eksempelvis gælde:

• stormskade
• vandskade
• rørskade
• bygningsskade

Nogle skadetyper kan have en særlig selvrisiko.

Selvrisiko på rejseforsikring

Rejseforsikringer kan have forskellig selvrisiko afhængigt af dækningen.

Der kan eksempelvis være:

• ingen selvrisiko på visse sygdomsudgifter
• selvrisiko på bagage
• selvrisiko på enkelte tillægsdækninger

Det varierer mellem selskaber.

Selvrisiko på hunde- og katteforsikring

Sygeforsikringer til hunde og katte bruger ofte en anden model end almindelige privatforsikringer.

Det kan eksempelvis være:

• fast selvrisiko
• procentvis selvrisiko
• fast og procentvis selvrisiko kombineret
• selvrisiko pr. periode

Det gør det ekstra vigtigt at læse betingelserne.

Hvad er en selvrisikoperiode?

En selvrisikoperiode betyder, at flere behandlinger inden for en bestemt periode kan høre under samme faste selvrisiko.

Det ses blandt andet på nogle dyreforsikringer.

Det kan eksempelvis betyde, at du kun betaler den faste selvrisiko én gang inden for perioden, men fortsat betaler en procentdel af de efterfølgende regninger.

Modellen varierer.

Skal du betale selvrisiko hver gang?

Ikke nødvendigvis.

Det afhænger af, hvordan forsikringen er bygget op.

På mange almindelige forsikringer betaler du selvrisiko pr. skade.

På andre kan flere hændelser være samlet.

Det afgørende er, hvad der regnes som én skade.

Hvad er én skade?

Det kan være vigtigt, hvis flere ting bliver beskadiget samtidig.

Hvis en hændelse eksempelvis ødelægger flere af dine ejendele på én gang, kan det i nogle tilfælde blive behandlet som én skade.

Hvis skaderne derimod opstår på forskellige tidspunkter, kan der blive tale om flere skader og dermed flere selvrisici.

Forsikringsselskabet vurderer det efter vilkårene.

Betaler du selvrisiko, hvis skaden er mindre end selvrisikoen?

Nej, du betaler ikke selvrisikoen til forsikringsselskabet som en særskilt regning.

Hvis skaden er mindre end selvrisikoen, betyder det blot, at du selv står for hele udgiften.

Eksempel:

• Skade: 1.500 kr.
• Selvrisiko: 2.000 kr.

Her vil der normalt ikke være nogen forsikringsudbetaling.

Hvad hvis skaden præcis svarer til selvrisikoen?

Hvis den dækkede skade og selvrisikoen er samme beløb, vil forsikringsudbetalingen normalt være 0 kroner.

Det kan derfor ofte ikke betale sig at anmelde meget små skader alene af økonomiske grunde.

Der kan dog være andre grunde til at kontakte selskabet.

Skal alle skader anmeldes?

Ikke nødvendigvis.

Hvis du på forhånd kan se, at skaden ligger klart under selvrisikoen, vil en erstatningsudbetaling normalt ikke være relevant.

Men ved ansvarsskader eller situationer, hvor skaden kan udvikle sig, kan det stadig være vigtigt at kontakte forsikringsselskabet.

Hvis du er i tvivl, bør du spørge selskabet.

Hvordan trækkes selvrisikoen?

Selvrisikoen bliver typisk fratrukket i erstatningen.

Hvis et værksted eller en håndværker afregner direkte med forsikringsselskabet, kan du i stedet skulle betale din del direkte til virksomheden.

Det kan eksempelvis ske ved:

• bilreparation
• bygningsskade
• visse dyrlægebehandlinger

Selve resultatet er det samme: du bærer den aftalte del af skaden.

Hvad hvis en anden er skyld i skaden?

Hvis en anden person er erstatningsansvarlig for skaden, kan situationen være anderledes.

Dit forsikringsselskab kan eksempelvis betale din skade og efterfølgende forsøge at få beløbet tilbage fra den ansvarlige eller dennes forsikring.

I nogle situationer kan det også få betydning for din selvrisiko.

Det afhænger af sagen.

Kan du få selvrisikoen tilbage?

Det kan i visse tilfælde være muligt, hvis en anden part er ansvarlig for skaden, og selskabet får kravet dækket.

Det er dog ikke noget, du bør regne med i alle situationer.

Spørg forsikringsselskabet om, hvordan selvrisikoen håndteres i den konkrete sag.

Kan selvrisiko ændre sig?

Ja.

Selvrisikoen kan ændre sig, hvis:

• du ændrer forsikringen
• selskabet ændrer produktet
• du skifter forsikringsselskab
• der sker en generel pris- og vilkårsændring

Kontrollér derfor policen, når du modtager nye forsikringsoplysninger.

Kan du selv vælge selvrisiko?

På mange forsikringer kan du vælge mellem flere niveauer.

Det kan eksempelvis være:

• lav selvrisiko og højere pris
• mellem selvrisiko og mellem pris
• høj selvrisiko og lavere pris

Mulighederne varierer mellem selskaber.

Hvor meget sparer du ved højere selvrisiko?

Der findes ikke ét fast svar.

Besparelsen afhænger af:

• forsikringstype
• forsikringsselskab
• dit risikoniveau
• den nuværende selvrisiko
• hvor meget du hæver den

Du bør derfor sammenligne den årlige besparelse med den ekstra risiko.

Eksempel: Er højere selvrisiko værd at vælge?

Forestil dig, at du kan vælge mellem:

• 2.000 kr. i selvrisiko
• 5.000 kr. i selvrisiko

Den højere selvrisiko sparer dig 600 kroner om året.

Til gengæld risikerer du at betale 3.000 kroner ekstra ved en skade.

Hvis du ikke har skader i mange år, kan valget være økonomisk fordelagtigt.

Hvis du får en skade kort efter ændringen, kan besparelsen hurtigt være brugt.

Derfor findes der ikke et sikkert facit.

Hvor høj selvrisiko bør du vælge?

En god tommelfingerregel er, at selvrisikoen ikke bør være højere, end at du uden større problemer kan betale den med kort varsel.

Hvis 8.000 kroner vil skabe store økonomiske problemer, kan en selvrisiko på 8.000 kroner være for høj, selvom forsikringen bliver billigere.

Forsikring bør beskytte dig mod økonomiske problemer.

Ikke skabe dem.

Høj selvrisiko på flere forsikringer

Det er vigtigt at se på din samlede økonomiske risiko.

Hvis du eksempelvis har:

• 6.000 kr. selvrisiko på bilen
• 5.000 kr. på huset
• 3.000 kr. på indbo

kan flere skader tæt på hinanden blive dyre.

Det er derfor ikke nok at vurdere hver forsikring isoleret.

Kan lav selvrisiko altid betale sig?

Nej.

Hvis du betaler en betydeligt højere præmie år efter år for at få en meget lav selvrisiko, kan den samlede ekstra pris med tiden overstige det, du sparer ved en skade.

Derfor bør du sammenligne:

ekstra årlig præmie

med

reduktionen i selvrisiko

Det giver et bedre beslutningsgrundlag.

Kan høj selvrisiko altid betale sig?

Heller ikke.

En meget høj selvrisiko kan gøre forsikringen billig, men samtidig gøre mange mellemstore skader reelt irrelevante for forsikringen.

Hvis du vælger høj selvrisiko, bør det være et bevidst valg.

Selvrisiko og forsikringspris

Selvrisiko og præmie hænger ofte sammen.

Jo større del af risikoen du selv overtager, desto mindre risiko har forsikringsselskabet.

Det kan afspejles i prisen.

Men selvrisiko er kun én af mange prisfaktorer.

Forsikringsprisen kan også afhænge af:

• alder
• bopæl
• bolig
• bil
• skadehistorik
• dækningsniveau
• forsikringssum

Selvrisiko er ikke det samme som maksimumsdækning

Det er vigtigt at skelne mellem de to.

Selvrisiko er det beløb, du selv skal betale.

Maksimumsdækning er det højeste beløb, forsikringsselskabet vil betale.

En forsikring kan derfor både have:

• 2.000 kr. i selvrisiko
• 50.000 kr. i maksimal dækning

Hvis skaden bliver meget stor, kan begge grænser være relevante.

Selvrisiko er ikke det samme som afskrivning

Afskrivning betyder, at erstatningen kan blive reduceret på grund af genstandens alder eller brug.

Det er noget andet end selvrisiko.

En erstatning kan derfor i nogle tilfælde først blive reduceret efter værdiforringelse og derefter få selvrisikoen fratrukket.

Det afhænger af forsikringen.

Selvrisiko er ikke det samme som underforsikring

Underforsikring handler om, at forsikringssummen er lavere end den værdi, der burde være forsikret.

Selvrisiko handler om din egen andel af en konkret skade.

De to begreber bør ikke blandes sammen.

Kan der være 0 kroner i selvrisiko?

Ja.

Nogle forsikringer eller dækninger kan have 0 kroner i selvrisiko.

Det betyder, at der ikke trækkes en almindelig selvrisiko ved en dækket skade.

Der kan dog stadig være:

• begrænsninger
• maksimumsbeløb
• aldersfradrag
• andre egenbetalinger

0 kroner i selvrisiko betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle udgifter dækkes fuldt ud.

Er forsikring uden selvrisiko bedst?

Ikke automatisk.

En forsikring uden selvrisiko kan have en højere præmie.

Det afgørende er den samlede økonomi og dækning.

Sammenlign derfor:

• pris
• selvrisiko
• dækningsomfang
• undtagelser
• maksimumsbeløb

Hvordan finder du selvrisikoen på din forsikring?

Du kan normalt finde den i:

• forsikringspolicen
• forsikringsoversigten
• forsikringsvilkårene
• selskabets app eller selvbetjening

Se efter både den almindelige selvrisiko og eventuelle særlige selvrisici.

Hvad skal du sammenligne mellem selskaber?

Når du sammenligner forsikringer, bør du ikke kun kigge på årsprisen.

To tilbud kan eksempelvis koste næsten det samme, men have meget forskellige selvrisici.

Sammenlign derfor mindst:

• årlig præmie
• almindelig selvrisiko
• særlige selvrisici
• dækningsomfang
• maksimumsbeløb

Så bliver sammenligningen mere retvisende.

Hvornår bør du ændre selvrisiko?

Det kan være relevant, hvis:

• din økonomi ændrer sig
• du får en større opsparing
• du vil reducere forsikringsudgifterne
• du ikke længere ønsker at bære samme risiko
• du skifter bil eller bolig
• du gennemgår hele din forsikringspakke

En selvrisiko, der var passende for fem år siden, passer ikke nødvendigvis til din økonomi i dag.

Ofte stillede spørgsmål om selvrisiko

Hvad er selvrisiko?

Selvrisiko er den del af en dækket forsikringsskade, du selv skal betale.

Hvordan fungerer selvrisiko?

Hvis skaden er større end selvrisikoen, bliver selvrisikoen typisk trukket fra den erstatning, forsikringsselskabet ellers ville betale.

Hvad hvis skaden er mindre end selvrisikoen?

Så vil forsikringen normalt ikke udbetale noget, og du betaler selv hele skaden.

Er høj selvrisiko billigere?

En højere selvrisiko kan ofte give en lavere forsikringspræmie, fordi du selv overtager en større del af risikoen.

Er lav selvrisiko bedst?

Ikke nødvendigvis. Du betaler ofte mere for forsikringen, så du bør sammenligne den ekstra præmie med den lavere egenbetaling ved skade.

Betaler jeg selvrisiko hver gang?

Det afhænger af forsikringen. På mange forsikringer gælder selvrisiko pr. skade, mens andre bruger særlige perioder eller modeller.

Kan der være flere selvrisici på samme forsikring?

Ja. Bestemte skadetyper kan have en anden selvrisiko end den almindelige.

Kan jeg vælge selvrisiko selv?

På mange forsikringer kan du vælge mellem flere niveauer. Mulighederne varierer mellem forsikringsselskaber.

Kan jeg få selvrisikoen tilbage?

Det kan i nogle tilfælde være muligt, hvis en anden er ansvarlig for skaden, men det afhænger af sagen.

Kan en forsikring have 0 kroner i selvrisiko?

Ja. Nogle dækninger har ingen almindelig selvrisiko, men der kan stadig gælde andre begrænsninger.

Hvad er forskellen på selvrisiko og selvbetaling?

Selvrisiko er en aftalt egenbetaling ved en forsikringsskade. Begrebet egenbetaling kan bruges bredere om udgifter, du selv skal betale.

Hvilken selvrisiko bør jeg vælge?

Vælg en selvrisiko, du kan betale uden større økonomiske problemer, og vurder samtidig hvor meget du reelt sparer på forsikringspræmien.